Arkiv - Dejlige minder

Dejlige minder - ARKIV Retur til "Dejlige minder" - indeværende år - klik her

Sange af Thomas Kjellerup - og Ind under huden - den 31. marts 2011

Fra Ane Lise har redaktionen modt. flg.:

Hvor var det bare dejligt at se så mange ” visevenner ” og dejligt at få lov til at optræde med viser af Thomas Kjellerup, sammen med Elisabeth, Randi, Benny og Kaj. Det vil forhåbentlig få rigtig mange til at komme og høre ham den 29. sep. 2011. I anden afdeling var det så Helle og Eskil, der stod for underholdningen og jeg skal da lige love for, at vi blev underholdt. Deres viser var meget morsomme, men også til eftertanke og de var begge så gode til at fremføre dem. Ikke noget at sige til, at de fik stående applaus. Med venlig visehilsen - Ane Lise

Ja, på denne forårsaften slog vi to musikalske fluer med ét smæk - hele to forestillinger var stablet på benene, og to sæt viseværter stod klar til at fornøje os. Første afdeling stod Ane Lise og Elisabeth for, og med på scenen havde de Randi, Kaj og Benny, for godt skulle det være og alle sejl var sat. Thomas Kjellerups viser var på programmet, så Kaj og Randi havde guitaren med og Benny sin harmonika. Til sammen gav de fem os en fin forsmag på, hvad vi kan glæde os til, når den kendte troubadour og sangskriver selv kommer til Nykøbing d. 29. sept. til stor koncert på teateret, arrangeret af os (læs mere her) Det var en speciel fornøjelse at stifte bekendtskab med Randi på scenen, både som medspiller på guitaren, men da især som solist. Det var bare godt. Håber du snart igen vil lade dig overtale til at synge og spille for os.

Efter pausen var Helle og Eskil værter, og de havde kaldt deres indslag for "Ind under huden". Det var viser, som de havde valgt til hinanden, og vi nød Helles suveræne måde at personliggøre og viderebringe viser på, viser om lidt af hvert, sjove og enkelte alvorlige. At også Eskil, som ellers plejer at holde sig til sine tangenter, faktisk selv er en uovertruffen visefortolker, det var nok en overraskelse for en del, og man kan så bare undre sig over, hvorfor det så sjældent lykkes at liste en sang over læben på den tavse pianist. Denne aften lykkedes det, og godt det samme, for med "Eskilsk" humor og perfekt timing tog han os alle med storm. Det var i øvrigt tiårsdagen for Eskils debut i foreningen, så Helle havde lavet en speciel yndlings-pianist-trøje til jubilaren. Den blev højtideligt overrakt (men dog ikke set på ...). Helle havde også en håndfuld viser med fra Bodil Steens repertoire. En enkelt skal nævnes, som næsten fik det til at løbe koldt ned ad ryggen, så godt gav hun den, og det var "Vidste du det" af Knud Pfeiffer. Det var visekunst.

Tak til begge hold. I fik de propfulde selskabslokaler på 2. sal til at svinge i forårsnatten.

g¯¯¯h

Det grå guld - den 24. februar 2011

Som visevært havde Helle denne aften sammensat et hold af solister, som alle var sølvgrå i toppen, men ikke desto mindre guld værd på en scene.

Birthe, Lissy, Kate, Ellen, Bodil, Elin og Anne-Grete på spindesiden, med Flemming som ene hane på scenen og Eskil ved klaveret tog os med en tur ned ad Mindernes Boulevard. Der stod PH, Kaj Normann Andersen, Mogens Dam, Knud Pfeiffer, Henrik Blichmann, Viggo Barfoed, Børge og Arvid Müller, Ludvig Brandstrup og Bent Fabricius Bjerre på de dejlige viser fra dengang, som i dag fik nyt liv og aktualitet i solisternes blændende fortolkninger. Nogle af numrene er at finde i sangbogen "De grå synger", som udkom for nyligt, som en pudsig pendant til vores barndoms højt elskede sangbog med næsten samme titel. Ind imellem sang vi med i salen, og der var stort bifald til holdet, da aftenen, alt for hurtigt, var til ende.

Tak til Helle og Det Grå Guld, som i den grad gjorde lykke med varme, smil, alvor og personlighed og endnu en gang beviste, at viser lever for evigt og aldrig går af mode.

g¯¯¯h

Generalforsamling og underholdning ved Annette Svåbæk - Livets Sange - den 10. februar 2011

Hvert år i februar er det tid for den årlige, ordinære generalforsamling. Der var pænt fremmøde - det er altid herligt at se vennerne igen, få en snak om stort og småt, verdens gang og livets underfundigheder. Det officielle referat fra generalforsamlingen kan læses her.

I år var underholdningen efter pausen lagt i hænderne på Annette Svåbæk, som med Livets Sange har skabt sig et navn ikke blot som Lollandsk Troubadour, men som en original og levende fortolker af de bedste klassikere inden for danske viser. På sin helt personlige måde lagde Annette stemme til gyldne genhør med PH, Kaj Normann Andersen, Sigfred Pedersen, Poeten, Trille og flere andre. Alene på scenen med guitar, energi og overskud fangede hun os ind i det dejlige univers af ord og toner fra dengang, da verden var en anden og de store sangskrivere havde deres kronede dage. Som professionel solist opfordrede Annette os hele vejen igennem til at synge med, når vi havde lyst, og på den måde fik sangene liv og skabte stemning omkring bordene.

De sidste sange, før aftenen var forbi, var hentet fra Annettes eget virke som sangskriver. Vi fik bl.a. den nye roesang "Fra Plutte til Sølvske", som med Annettes egen melodi til Karen Zubaris tekst er blevet sukkerroens moderne hyldestsang.

Det var en fin aften, hvor regnskab, dagsorden og tørre tal blev smukt rundet af med musik og sang - lige netop som det sig hør og bør hos Visens Venner.

g¯¯¯h

Lidt af hvert m. Gæster fra Sprøjtehus Teatret - den 27. januar 2011

Alle stole var besat og salen stuvende fuld, da Anne-Grete kunne byde velkommen til et nyt halvår med spændende aftener på programmet. Denne gang var der fint besøg, idet et hold fra Sprøjtehus Teateret var blevet hyret til at skyde 2011 i gang på festlig vis. Programmet var en broget buket med lidt af hvert, serveret af Jette Fåborg Andersen, Anni Flensted, Lizzi Kauffmann Lund, Kurt Lund, Niels Broholt og Ole Fortnix, og som pianist Hans Christian Pleidrup.

Det blev til mange dejlige viser. Nogle kendte vi, andre hørte vi for første gang. I 1. afd. var der Bellman's "Hvile ved denne kilde", den er altid så smuk, og også Dan Andersson og Cornelis Vreeswijk var fint repræsenteret. Volmer Sørensens klovnesang, "Hymne til Guldborgsund", "Lermennesket", "Kjolerne", og ind imellem fællessange, vi elskede at synge med på.

I 2. del var det PH, Halfdan Rasmussen, Aage Stentoft og Sigfred Pedersen. Vi lærte om "Den offentlige mening" som man ikke skal spøge med, vi lærte hvad et slips også kan bruges til ..., så den herlige vise om en tur på Bakken "Og det var den sommer", derefter "Det var det evige spørgsmål" som vi så lige funderede lidt over. Jette og Lizzi med samt et par overordentlig klædelige attributter forsikrede os, at "Det' fordi de sidder som de skal" - og det gjorde de! Vi fik den om gebisset af en herligt læspende Anni, og Jette gav os "Ska' vi sove eller hva'?" så selv Cleo ville have taget hatten af - mindst.

Lizzi og Kurt, som vi jo også er så heldige at have som medlemmer i foreningen, og deres dygtige kolleger Anni, Jette, Niels, Ole og Hans Chr., kunne i den grad sætte kulør på en forsigtig-grå torsdag aften sidst i januar. Det var et flot show, leveret med gnist og tempo, professionelt og grinagtigt, smukt og velklingende - nøjagtig som viser skal fremføres, så de fanger og engagerer os, og giver os noget med hjem.

g¯¯¯h

Juleviseaften - den 9. december 2010

Gran, nisser og masser af flag - denne aften var helt speciel i foreningens historie: Vores viseværtinde havde valgt at fejre sin 50 års fødselsdag i foreningens skød, og med julen i sigte og sne udenfor blev det en helt uforglemmelig aften. Helle - vores fødselar og glade viseværtinde - havde sammensat et program af både lokale kræfter og spillemænd fra byen, idet ingen ringere end De Farende Svende udfoldede sig i hele 2. afdeling på vaskebræt, banjo og harmonika.

Kikko Bar var stedet, hvor vi havde sat hinanden stævne i denne travle julemåned, og rigtig mange var mødt op omkring de smukt pyntede borde. I 1. afdeling fik vi Kaj på guitaren, Eskil ved klaveret, og TøseBanden - Anne-Grete, Helle, Elisabeth, Birthe Ruth og Lissy gav nogle herlige numre. Helles mor Rita og broderen Peter gav sammen med Helle "Der er noget i luften" i smuk treklang, og i pausen var der lagkage og kaffebord. Fødselaren blev hyldet med flag og fødselsdagssang, og efter pausen tog så de Farende Svende fat med lystig spillemandsmusik - på enkelte numre med god hjælp fra fødselaren, når sangene skulle tilsættes lidt kvindelig charme.

Sandelig om ikke en vaskeægte julemand ganske pludselig gjorde sin entré - det var kort sagt en aften af de helt særlige. Tusind tak til Helle, fordi du lod os visevenner være med på denne store dag, og tak for et rigtig godt program. Vi ses igen i det nye år.

g¯¯¯h

Café- og Værtshusviser - den 25. november 2010

På Café U''NODEN havde værtshusholder Rolf som visevært sat os stævne til en aften i selskab med de bedste viser fra byens allerlistigste steder.

Et bowlerklædt band med Eskil ved klaveret, Benny på harmonika og Kaj med sin guitar akkompagnerede caféens stamgæster, som ved nærmere eftersyn viste sig at bestå af Helle, Elisabeth, Birthe Ruth og Lissy, og på herresiden Rolf, Leif, Søren, Bent og Kaj.

Vi lagde ud med et par fællessange, hvorefter vi fik Brugt er hver en krone, En skål for den mø i blufærdige vår, Avenuen, Den røde lanterne, Hun har mistet den i nat på D'Angleterre, En lille have i Pile Allé, Neurosernes Paradis, Ta' og kys det hele fra mig. - 2. afdeling bød på Nu er det stille, Mit Hjertes Café, Den lille café ved Havnen, en fin sang om en Pizzabar, Et spil om en vej, Den om de 20 bajere, Solitudevej, Når jeg står ved en bar, Himmelhunden, Karl og Ann Katrin, Det syder af fusel.

Det var en fin, fin aften. Solisterne leverede det ene hit efter det andet, hver for sig med personlighed og stil. Sangene havde Rolf behændigt valgt med fokus på at skabe en varieret og underholdende aften, og det var lykkedes fuldt ud. Vi savnede dog Kurt på bas, han havde måttet melde forfald pga. influenza.

Lige foran scenen poserede foreningens til dato yngste viseveninde - Lille Sofie - med bowler på sned og de yndigste blå øjne. Udenfor var det knagende koldt. Den første sne havde lagt sig til rette på byens tage, men indenfor i Cafe U''NODEN var vi i godt og hjertevarmt selskab.

Tak for en god aften, Rolf.

g¯¯¯h

Sange om årets gang - Spil Dansk - den 28. oktober 2010

Læserbrev i Folketidende den 3. nov. 2010:
Tv og radioen havde hele dagen torsdag 28.10. deres opmærksomhed på dagens hovedemne - at synge på dansk.
Torsdag aften - Visens Venner: I Bragesalen havde Visens Venner inviteret til sangaften, hvor hovedtemaet var tolv helt nye månedsviser skrevet af en af vores egne lokale, Karen Zubari, afvekslende med 12 fællessange fra vores danske sangskat.
At blande helt nyt (uropførsel) med gammelt kendt og elsket stof havde visevenner åbenbart stor lyst til. I Bragesalen havde vi gjort klar med 120 stole, men det var ikke nok, da vi blev 150 sangivrige gæster.
Vi, der skulle optræde, blev ganske overvældet. Den opbakning blev en ekstra rød tråd igennem hele aftenens forløb.
Begrebet alsang, at synge i flok, opleves i dag kun under store sportsbegivenheder. Torsdag aften havde Visens Venner valgt, at fællessangen skulle fylde - rumme - halvdelen af aftenens program. Visegruppen (14 personer) plus publikum gav hinanden en stor aften.
Når vi istemte de danske sangskatte, blev fællesskabet, glæden ved at synge, en varm, kærlig oplevelse, der styrker - skaber vores identitet.
På gruppens vegne
Annette Holtze - Jørgen Øjenholt

g¯¯¯h

Besøg af Carl Erik Sørensen - den 30. september 2010

"Det er bare for meget," gispede en pæn dame på 4. række og fiskede lommetørklædet frem. Tårerne trillede, og latteren steg fra kuling til orkan.

Nok havde vi glædet os, men det show, vi fik leveret, oversteg alles forventninger. Det var godt nok et scoop, foreningen havde gjort, da Danmarks absolut bedste revyforfatter blev sat på plakaten. Vi havde fået lov at være i Teater Foyeren, det var rart. På tangenterne havde Carl Erik Sørensen sikret sig suveræn opbakning af kapelmester og pianist Mickey Pless. Satire med bid og mening i, sandheder smukt indpakket eller lige på, danskeren - os - kærligt taget på kornet eller andre steder - med fløjlshandsker eller grovfil - alt sammen sat i ord og rim så mesterligt at man selv burde skrotte sin sidste blyant af ydmyghed.

Morsomt ville det ikke blive, var indgangsbønnen til 1. afd. - det her handler nemlig om problemer. Først om "det mindste man kan gøre", og - ups - allerede her kom vi til at grine - så en om statistik som brugt med talent kan afsløre underholdende detaljer. Det lille kompromis - om religioner, dem og os, og om at blandet det hele lidt sammen og hvad det kan give. Billig polsk arbejdskraft med et velfortjent hip til den danske velstand, hylende grinagtigt og ganske sandt. Det skyldes de lån vi har - en om bolig og finanskrise og ægteskabelig lykke. Det haster ikke mere end det jawer - Kaj Løvrings elskede nummer fra dengang om den kære landmand. Så om fattigdom og rigdom, og tænk hvis de skulle have lige så meget som os. Karakterbogen - min entreprenørsøn - kan en tusse gøre det - en fars brok over sønnens karakterbog - i vuggestuen. Den vidunderlige Ta' hva' man ka' få - fra en af vores egne Nyk. revyer om at være pensionist og temmelig sparsommelig. Så en skidefuld overlæges bekendelser fra operationsstuen.

2. afd. blev indledt med, at nu skulle vi altså til at have det sjov, for indtil nu havde vi jo bare kedet os med alle problemerne. Lattertårerne fra 1. afd. var knap tørret af kinderne, men måske var det os, der havde misforstået noget? Tilsyneladende ja, for cha-cha-cha med Lisbeth Dahl i mente gav nærmest mavekramper af grin. Så en rablende gal jodlevise om "hjorte lå i ly og lå i læ" om en skovtur i Dyrehaven med Lotte og dyrlægen. Vi var færdige. Så skulle vi melde os som offentligt ansatte, hvor løn og arbejdsglæde følges ad - jo tak! Privaten ovre på den anden side af gaden - en om privathospitaler og lægernes dobbeltrolle - hvorfor slås når Staten også finansierer os? spurgte Carl Erik - tjah. Verden set fra den vej hvor jeg bor - som er blind ... Et fællessangs-potpourri hvor vi dumpede kollektivt og eftertrykkeligt. Peddigrør-visen fra 1974 som aldrig bliver glemt. Køernes kanonslag smadrer vores ozonlag - hold da op, den fik ikke for lidt. Men til sidst - smil selvom skuden synker. Det var det - stående bifald fik overtalt de to til et ekstranummer, Hip Hurra - Giro 413 de luxe med det hele.

Tusind tak til de to herrer - det var en fantastisk oplevelse, og en flot start på et nyt år i foreningen.

g¯¯¯h

Sommerfest - den 6. maj 2010 på Kikko Bar

Festklædte og forventningsfulde havde vi sat hinanden stævne i Kikko Bar ude på Østerbro, hvor der var dækket op på seks lange borde. Helle bød velkommen, og alle blev placeret efter nøje udtænkt bordplan. Musik, dans og en udsøgt buffet med tre slags kød, kartofler i diverse forklædninger og salat til den store guldmedalje - det var et flot program. Musikerne indtog scenen - ingen ringere end Los Senilos, med masser af levende swingnumre og herlige fællessange. Vi skiftevis sang og dansede, stemningen steg og hovedretten blev afløst af citronfromage og diverse frugttærter med tilbehør. Hold da op, hvor vi hyggede os!

Kl. 21 sagde vi tak til Los Senilos, og anden afdeling af programmet bød først på musikalske perler med Kaj og hans guitar, og derefter Benny på harmonika sammen med Bennys søn René og sangerinden Nana, som gav os tre dejlige numre med hjerte og sjæl.

Sidste etape på aftenens distance var lagt i hænderne på et frisk og fornøjeligt trekløver: Kirsten, Elisabeth og Helle. Revyviser, gamle elskede og kendte slagere, sjove og vovede og alt andet end kedelige. Benny og Søren akkompagnerede damerne på harmonika - det ka' de nemlig, de to, det var bare så godt.

En time før midnat skiltes vi og ønskede hinanden en rigtig god sommer. Tak til alle for en rigtig sjov og hyggelig aften.

g¯¯¯h

Sæsonafslutning - den 29. april 2010

Kirsten og Søren var viseværter denne aften, hvor endnu en dejlig sæson var ved at være slut. Traditionen tro var der spisning på programmet: smørrebrød - klemmer - madpakker - platter med tilhørende pilsnere i snor - kølige snaps eller læskende kildevand. For at få albuerum og plads til retterne var vi flyttet op over Teater Foyeren og ind i Brage Salen. Vi var mange - rigtig mange, og det gav hygge og stemning.

Viseværterne havde indbudt alle foreningens aktive solister til hver at give et nummer. Rækkefølgen blev bestemt ved lodtrækning, og på klaver havde vi heldigvis Eskil, med en stor stak noder på stativet og uendelig tålmodighed i ærmet. Anne-Grete bød velkommen. Solisterne havde hver valgt den sang, de helst ville synge.

Følgende repertoire er baseret på vise-website-redaktricens hukommelse og "hastige noter i lystigt lag": Kurt (Lund) indledte smukt med Herren som skabte alt på jord. Ane Lise gav Jeg elsker dig mest, Ole (fra VV Amager) sang om Olsen fra Hauser Plads, Elin om Sørøverens træben, Rolf om en Forsommerdag, Alice om Den lille grå altan, og Leif sang om Henry. Birthe gav os Det er måden altså, Søren kom med Den dag du drømte om at flyve. Så sang Helle Hun vil hellere sy stramaj, Kirsten gav Ja ja ja, nej nej nej, Elisabeth Miss Maribo, Bodil ledte efter Et lokum - et WC - et das, Ellen sang Jeg er ligeglad, Lizzi gav os Vi mødtes på nettet, Bent fremførte Nina, kære Nina, og Lissy Jeg har elsket dig så længe. Kurt (Lund) sang om Fidukal, Birthe Ruth om Lalalu, Flemming havde valgt Min skærsommernatsdrøm, Bent gav et nummer med sin rumsterstang, Bodil vendte tilbage med De sidste 30 år, Rolf med En bøg og en granvoksen fyr, Kirsten med Det gamle pensionat, og Helle - klædt i den yndigste strutkjole og med fletninger (ikke et øje var tørt) afslørede at hun - skal aldrig til bal uden trusser ...

Kort sagt: En fantastisk aften med et mylder af fornøjelige og festlige viser, til Eskils dejlige akkompagnement, og præsenteret af dygtige solister, alle fra visevennernes egne rækker. Det var en flot afslutning på nok en minderig sæson i foreningen. Vi har mange spændende visekunstnere, et aktivt og medlevende publikum, en engageret og hårdt arbejdende bestyrelse - og udsigt til en helt ny sæson, så snart sommerferien er slut. Bare det snart blev september ...

g¯¯¯h

Havet - den 18. marts 2010

Jørgen Øjenholt var visevært for en aften med sange fra havet og havde sammensat et spændende hold musikanter og sangere.

Svend, Britta, Lisbeth, Leif, Annette og Jørgen sang, og de herlige spillemænd og -kvinder var Lillian på klarinet, Kurt på kontrabas og keyboard, Arne på violin, Thomas på sav, Svend på guitar og Jørgen på guitar og harmonika.

Flere af sangene blev taget som fællessange, hvor teksterne blev omdelt. Selvom en del af dem ikke var kendte for publikum, fungerede de fint, og alle sang med. Vi kom så vidt omkring som Færøerne, Sverige, Bogø og Stubbekøbing, Aalborg, Svendborg og Biscayen, Backafall og Amager, og endte igen på Færøerne til en interessant sældans på stranden. Vi fik hilst på Lovinda, på Eveline og på Havets Mor - sidstnævnte i egen våde person, konstrueret af stofrester fra Jørgens værksted. Også andre kunstværker og malerier pyntede op og skabte stemning, ligesom de utallige legender og skrøner, der bandt sangene så elegant sammen.

Det var en helt særlig og dejligt kulturel aften. Tak til Jørgen og holdet.

g¯¯¯h

Bakkeviser - den 25. februar 2010

Bakkens Hvile - sangerindepavillonen på Dyrehavsbakken - fik denne aften skarp konkurrence fra Fire Fantastiske, Fyrige og Fandenivoldske Fruentimmere Fra Falster.

Kirsten og Helle havde arrangeret et supershow, der fik samtlige stjerner over Nykøbing til at blegne af misundelse. Iført de mest utrolige, pikante og raffinerede lingerier indtog Kirsten, Helle, Birthe Ruth og Elisabeth scenen. Vi fik alle de kendte og elskede bakkeviser - samt en hel del vi nok ikke burde have hørt før ... Kærlighedens univers, elskovskunst, forårsfornemmelser og fristelser - fremført med kyndig charme og stilsikker overlegenhed. Hvor var de bare go'e - vores fire vidunderlige viseveninder.

Eskil - til ukendelighed iført stråhat, grøn jakke og (hold fast) charmeklud - fandt på mesterlig vis de helt rigtige unoder frem på klaveret og ledsagede damerne med vårfriske undertoner og ægte bakkestemning.

Selv formanden var i dagens anledning iført hat i en aldrig før set, rødlig nuance, og med en lille fjer på ... Og det hele blev grebet på fersk gerning og fastholdt til evigt minde af Carstens spritnye objektiv med ekstra zoom-effekt.

Hvor var det en fantastisk aften! Tak til alle, der bidrog til løjerne. Ganske kort tid efter - i skrivende stund - har fuglene igen fundet sangbogen frem. Sneen er ved at smelte og erantis pibler frem. Den aften fik vi hul på foråret i Nykøbing.

g¯¯¯h

Generalforsamling og underholdning ved Los Senilos - den 11. februar 2010

I den fine Brage-Sal i Teater-Bygningen blev vi modtaget med fuld musik. Los Senilos (hvorfor de hedder det kunne de ikke lige huske ...) er en kvintet af yderst musikalske herrer, som fyldte de fine selskabslokaler med en dejlig blanding af swing, jazz og evergreens. Besætningen var som flg.: Piano: Palle Danielsen. Guitar: Erik Wullf. Bas: Hans Poulsen. Trommer: Peder Pedersen. Trompet: Søren Jensen (vores egen Søren). Vi indledte med et par fællessange til ære for snevejret udenfor.

Generalforsamlingen forløb efter bogen. Hans blev valgt som dirigent, og Anne-Grete aflagde beretning om årets gang i foreningen: Sæsonens viseaftener blev kort repeteret, flytningen til de nye lokaler blev forklaret, og vi hørte om de aktives optræden ude og deltagelse ved visearrangementer rundt om i landet. Alle de mange, der gjorde en indsats for foreningen i stort og småt, fik en tak med på vejen. Dirigenten takkede Anne-Grete for godt lederskab. Herefter aflagde Carsten som kasserer foreningens regnskab. Kontingentet ville fortsætte uændret denne gang, men en forhøjelse blev foreslået til næste år. Beretning og regnskab blev taget til efterretning. Der var ikke indkommet forslag til generalforsamlingen. På valg var Anne-Grete som formand. Elisabeth og Kaj samt Birthe Ruth og Eskil. Alle blev genvalgt med applaus. Det samme blev de to nuværende revisorer og revisorsuppleanten.

2. del af aftenen stod i musikkens tegn. Los Senilos sørgede for en forrygende musikalsk oplevelse. Ind imellem sang vi et skønt udvalg af dejlige numre, for blot at nævne nogle få: Visen om de atten svaner / Pige træd varsomt / Dit hjerte er i fare, Andresen / Sådan var det ikke i halvfemserne / Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes. Midt under det hele blev det røbet, at Søren havde fødselsdag, så han måtte lægge trompeten for en stund og lade sig hylde med flag og fødselsdagssang. Tak, Søren, fordi du valgte at tilbringe denne aften sammen med os.

Det var en hyggelig og fin generalforsamling, og vi tog hjem gennem sne og frost, varme om hjertet efter et par glade timer i gode visevenners lag.

g¯¯¯h

Besøg af Visens Venner København - den 28. januar 2010

Udenfor var det frost og snevejr, men inden for i Teater Foyeren, hvor vi nu har til huse, var stemningen varm og hyggelig.

Fra Visens Venner i København havde Mette, Annemari og Claus fundet vej til Nykøbig. Claus - med klaverslips og ditto livrem - bestyrede de sort/hvide tangenter, og damerne stod for viserne. Det var visekunst, når det virkelig fungerer. Skal der nævnes nogle få af de mange utrolige viser, vi fik serveret, så må det blive den med Jacobsen, eller Nå... af PH, Høstvise, Karakterbogen, Hvornår er der dejligst i Danmark, men også andre vidunderlige numre med bid og pointe.

Tak til vores gæve visevenner fra Hovedstaden, fordi I kom herned syd for broen og underholdt os med så forrygende et program.

g¯¯¯h

Juleviseaften - den 10. december 2009

Med Eskil ved klaveret, og en dejlig duft i salen af jul, var scenen sat til en hyggelig juleafslutning. Ane Lise og Karen havde sammensat programmet og bød på både sjove og også hyggelige og stemningsfyldte juleviser - både kendte og ukendte.

Ind imellem var der fællessang, og i pausen var der dejlig varm gløgg og æbleskiver til alle, endda med et par ekstranumre fremført af en ung duo, til velfortjent bifald.

Anne-Grete ønskede til slut alle en glædelig jul og et godt nytår, med den tilføjelse, at viseaftenerne i forårssæsonen ville blive afviklet i Teater-Foyeren i byen - mere herom i bladet.

g¯¯¯h

Sømandsviser - den 26. november 2009

Med udsigt til storm over Biscayen og en mild brise over Kerteminde satte kaptajn Rolf sejl på det gode skib S/S Visen.

Med sig ombord havde Rolf mønstret letmatros Elisabeth, Helle med tatoveringerne, Sorte Rudolfs Birthe Ruth, sørøveren Leif Plattfuss, troubadouren Kaj, og desuden en pirat, en papegøje, nok en blåbluset matros, Benny på harmonikassen, klavermester Kurt, og med admiral Anne-Grete i horisonten.

Rejsen tog os langt omkring, og undervejs kunne vi vinke til 14 mand og Hera, Susanne, Birgitte og Hanne, fru Grete, Styrmand Karlsen og hans flammer, Juanita, og de syv haves skræk, piraten Johnny. Vi havde solskin ombord, to pilsnere i snor, kyssede farvel på "kaj"en (m. Kaj...), og endte i Nyhavn - og en træt gammel dreng stødte vi også på.

Fra sit styrhus førte kaptajn Rolf os sikkert over de vilde vover, vi gyngede med, gik planken ud, men blev reddet, da Anne-Grete til tonerne af Go'-Nu-Nat festligt rundede turen af og vi alle kunne afmønstre med sømandsbogen i behold. En fantastisk aften - tak Rolf - og på gensyn til S/S Visen.

g¯¯¯h

Minderne har man da lov at ha' - den 29. oktober 2009

I anledning af Foreningens 15 års fødselsdag havde Bestyrelsen været i arkiverne.

Alle de mest originale, mindeværdige, skægge og umulige numre var blevet endevendt og gransket. Torsdag den 29. okt. 2009 var samtidig årets Spil Dansk Dag, så den blev fejret med fynd og klem i Nykøbing F.

Billederne taler deres eget sprog - ingen nævnt, ingen glemt - dog skal det afsløres på denne plads, at flagene, som I ser på de sidste billeder, var en fødselsdagshyldest både til Foreningen, men bestemt også til vores trofaste og uundværlige pianist. Eskil - et forsinket tillykke og tak fordi du valgte at fejre aftenen med os.

g¯¯¯h

Besøg af Erik Grip og Henrik Gunde - den 24. september 2009

Vi indledte denne nye sæson på festlig vis med besøg af ingen ringere end Erik Grip og hans pianist Henrik Gunde.

Erik er medlem af Visens Venner i Nyk. F, så det var med stor fornøjelse, at Anne-Grete kunne byde ham og Henrik, og alle os andre, hjertelig velkommen.

Efter herlig fællessang indtog de to æresgæster scenen og leverede et forrygende show. Tænk at viser kan lyde sådan! Musikken kom vidt omkring. Viser, bluegrass, jazz og alt hvad ellers hjertet kunne begære - bundet sammen af anekdoter, tidsbilleder og glimt af Nykøbing fra dengang, da Erik trådte sine barnesko i byen. Henrik Gunde var suveræn på klaveret, og begge kunstnere høstede stort bifald hele vejen igennem.

g¯¯¯h

Tur til Bakkens Hvile - den 15. maj 2009

Midt i årets dejligste måned, med solen på rette sted og sommerfugle i maven, mødte vi op på Cementen i Nykøbing - endelig var det blevet tid til den årlige Bakketur. Syngepigerne i Bakkens Hvile skulle have fint besøg. Helle holdt mandtal, havde godter parat, kølige pilsnere og sodavand i alle regnbuens farver. Vi sang smukt i kor, mens hjulene rullede. Op gennem Falster gik det, over Farøbroerne, gennem Sydsjællands bølgende landskaber med den gule raps og de grønne kornmarker. På Piberhus fik vi lov at strække benene, så gik det videre nordpå. Klampenborg blev nået, bussen satte os af, og vi gik ind gennem porten til Bakkens stemningsfulde eventyrland.

Nogle havde pakket madkurv og fandt en plet - plukkede klokkeblomst, bellis og følfod - andre gik indendørs og nød bordets glæder. Da sulten var stillet, var der run på bamseautomater, isboder og forlystelser.

Kl. 20.30 lød de første sprøde toner fra det gamle klaver, og et firkløver af fest og farver indtog scenen. Pigerne, med Dot i spidsen, sang alle de bedste, mest vovede, forførende og søde sange, vi kender så godt, plus en masse andre, vi bestemt aldrig har hørt før... Søren, placeret forrest i skudlinje, fik et par kommentarer med på vejen og kvitterede på rette vis. Vi sad tæt, og det tog tid og opfindsomhed at få alle skruet ind på pladserne. Kostumerne fremhævede pigernes fordele og velproportionerede bagperroner med flatterende ynde, i et væld af fjer, blonder og - ingenting.

Kort før midnat sad vi igen i bussen, stemningen var lystig, lidt træt og mæt, og vi trillede stille og roligt hjem igen. På Cementen blev der sagt farvel - god sommer - og på gensyn igen efter ferien, til en ny og spændende sæson .

Retur til "Dejlige minder" - indeværende år - klik her