Torsdag den 26. marts 2026
- Helle Suhr Hansen
- for 14 minutter siden
- 1 min læsning
Torsdag havde vi en helt særlig aften i Visens Venner Nykøbing F., hvor vi havde fornøjelsen af at få besøg af Christian Søgaard.
Christian Søgaard tog os med på en stemningsfuld rejse til Grønland gennem fortællinger og viser fra hans tid deroppe – ikke mindst hans oplevelser sammen med Poul Dissing. Med både nærvær og indlevelse formidlede han historierne bag sangene, og musikken skabte en helt unik atmosfære i rummet.
Aftenen blev kun endnu mere speciel ved, at vi også havde besøg af grønlændere, som bidrog til den autentiske stemning. Det blev en virkelig fin og mindeværdig aften, præget af nærvær, gode fortællinger og smuk musik. Vi er meget glade for det flotte fremmøde og den gode stemning. – vi glæder os allerede til næste arrangement!











Kommentarer