top of page
  • Forfatters billedeAne Lise

25. oktober 2018

Opdateret: 11. nov. 2018

En gammel talemåde siger, ”at det er i nøden, man skal kende sine venner”. Det fik vi virkelig også brug for til vores viseaften den 25. oktober. Det er kun Kaj Danholt, der har styr på musik og mikrofoner, så da Kaj måtte lægge sig med influenza netop den dag, havde vi et stort problem.

Det fik vores formand Elisabeth løst ved at ringe til Michael Krog fra ”De farende Svende”. Han sagde straks ja til at hjælpe os og kom med alt det udstyr, der skulle bruges. Han satte det hele op og var behjælpelig hele aftenen med at styre lyden og mikrofonerne. Det var en meget stor hjælp, som vi ikke kan takke ham nok for.

Vi skulle også have hentet nogle rekvisitter fra vores lokaler på den gamle skole i Tingsted. Der trådte to af vores medlemmer til. Det var Hanne og Hans Hinrichsen, der med deres trailer hentede de ting, vi skulle bruge og det skal de også have stor tak for. Elisabeth, John og jeg fik sat scenen op og så var vi klar til vores viseaften.

Den blev bare så god og der var mødt rigtig mange visevenner op. Første afdeling stod Anne-Grete Kamstrup for og hun havde kaldt sin aften ”Den vil jeg gerne høre igen”. Til at synge, så/hørte vi Elin, Lissy, Kisser, Helle, Rolf, Kirsten og Elisabeth. Eskil Irminger akkompagnerede og han gav også et nummer med ”12 flasker whisky” .

I anden afdeling var Karen Zubari visevært og hendes tema var ”Viser fra min Wiingaard”. Hun var så heldig at have fået nogle bøger, skrevet af Georg Wiingaard og som han kaldte ”Dem fra Lolland”. Hans historier havde Karen digtet festlige viser om og til lutter kendte melodier. Det gjorde det nemmere for os, der havde fået lov til at synge den aften. Os var Elin, Lissy, Helle, Ingrid, Kisser, Rolf, Kirsten. Også dertil akkompagnerede Eskil.

Ja så var endnu en dejlig viseaften slut og tak til alle, der deltog.


















0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page